Når det kommer til alufælge til elbiler, er der et par ting du skal være opmærksom på!
Det er ikke helt så nemt at finde de rigtige alufælge til elbiler som det er til almindelige biler med forbrændingsmotor. Grunden er at elbiler tit har en noget højere vægt. De vægtklasser elbiler lander i kan godt have en betydning for de fælge du vil montere på din bil.
Biler med den klassiske forbrændingsmotor har en totalvægt der gør at deres maksimale akseltryk aldrig kommer over en 1100 - 1200 kg. Det betyder at du dermed har et tryk på hver fælge der ligger maksimalt på 550 - 600 kg. De fleste fælge kan uden problemer bære 650 - 750 kg. Dermed bliver det aldrig noget man kigger virkelig nærmere på.
Ved elbiler får man dog pludselig et akseltryk der minder om det fra en varevogn. Her ser man pludselig maksimal akseltryk på 1500 kg og over. Det betyder at fælge skal kunne bære 750 kg eller mere, hvilket betyder at en del fælge skal sorteres fra.
Grunden til at man skal være opmærksom på dette er sikkerhed. Hvis fælgen ikke er stærk nok, kan den få skader under køresel. Dette betyder at den ikke længere er sikker at køre med.
Hvordan finder jeg alufælge der passer ?
Der er ikke helt nogen automatiseret process til dette. Grunden er at styrken på fælgen ændres en anelse ud fra dækkets størrelse. Det er derfor nøvendigt med til personlig rådgivning for at få undersøgt hvad der passer på.
Ved Varevogne kan man veje bilen ned hvis man absolut gerne vil have en bestemt alufælge på bilen. Dette er dog ikke helt muligt ved elbiler. Derfor er det vigtigt at den fælge man har forelsket sig i, også har de rette kvalifikationer.
Husk at dit dæk også skal kunne bære bilen!
Når du skal vælge dæk skal du her også være opmærksom på vægten. Har din bil f.eks. et maksimal akseltryk på 1500 kg, så skal dækket kunne bære minimum 750 kg. Dækket skal dermed have en loadindex på minimum 98. Dæk der har en lavere loadindex bør ikke monteres. I synshallen tjekkes det desuden også om dækket er stærkt nok til bilen. Dette gøres ret nemt, da loadindex står på siden af dækket. Du kan læse mere om loadindex ved at trykke her.
Vil du gerne tjekke akseltryk på din bil, så står den hos mange biler i din registreringsattest. Hvis ikke den gør det, kan du også besøge nummerplade.net og tjekke din bil via nummerpladen. Hvis det er listet på din bil står det under punktet "teknik".
Har du brug for hjælp er du altid velkommen til at kontakte os. TRYK HER.
Find de alufælge der passer til din bil - TRYK HER