Information og Support |
|
Dæk og Alufælge |
|
Produkter |
|
|
EU-mærkatet på dæk hjælper forbrugere med at vælge mere sikre og miljøvenlige dæk. Mærket viser tre vigtige oplysninger: brændstofforbrug, vådgreb ( vejgreb i vådt føre ) og dækstøj.
Brændstofforbrug angives med bogstaver fra A (mest effektivt) til E. Vådgreb viser dækkets evne til at bremse på våde veje – også fra A til E. Støjniveauet udenfor bilen vises med sorte lydbølger og decibeltal. Én sort bølge betyder lav støj, mens tre bølger viser, at dækket støjer mere end EU’s grænseværdi. Ved at forstå mærkningen kan du vælge dæk, der er både sikre, støjsvage og brændstofbesparende – til gavn for både dig og miljøet. |
Brændstof forbrug og hvad bogstaverne A - E står for.
En reduceret rullemodstand sparer brændstof og mindsker CO₂-udledningen. En forbedring med én klasse betyder, ved et gennemsnitsforbrug på 6,6 l/100 km, en brændstofbesparelse på 0,1 til 0,15 l/100 km.
Med et køretøj, der er udstyret med dæk i klasse A, kan man derfor spare op til 1200 - 1500 kr. sammenlignet med et køretøj med dæk i klasse E – over en strækning på 30.000 km. Her er der naturligvis også forskel på om det er en benzin, diesel eller elbil du kører. Det kommer også delvist an på årsiden og hastighed man kører ved. Besparelsen er dermed "I bedste tilfælde".
I en almindelig hverdag, hvor man sjældent kører ens hver dag. Kan du spare en 50 - 100 kr pr måned, ved at vælge et A mærket dæk frem for E. Forskellen mellem et A og B mærket dæk er derfor langt mindre. Her sparer du fra 10 - 30 kr om måneden.
Besparelsen skal tages med et gram salt!
Kigger man på besparelsen i kroner / øre, så ser den ikke voldsom ud. Det er dog, i det store hele, altid godt at spare brændstof, ikke mindst for miljøet. Det er noget man skal kigge på som en bonus når man vælger dæk. Det at et dæk har et bedre forbrug er nemlig ikke altid noget der koster ekstra. Kan du vælge mellem 2 dæk til samme pris, så vælg den model med bedste værdi. Er prisen meget højere på et dæk med bedre værdi, det er ikke sikkert du ved køb af 4 dæk sparer det helt store. |
Bremselængde i vådt føre på EU-mærkning af dæk – hvad betyder A til E?
EU-mærkningen for dæk viser dækkets ydeevne under forskellige forhold – herunder vådgreb, som direkte påvirker bremselængden på våde veje. Vådgrebet vurderes på en skala fra A til E, hvor A står for det bedste vejgreb og den korteste bremselængde, mens E angiver det dårligste greb og dermed længere bremselængde.
Forskellen mellem hvert trin i skalaen svarer typisk til en bremselængde på 3 til 6 meter, når bilen kører 80 km/t på våd vej. Det betyder, at forskellen mellem et dæk i klasse A og et i klasse E kan være op til 18 meter – næsten fire billængder. Det kan være forskellen mellem at undgå en ulykke og at køre op i bilen foran.
Når du vælger dæk, har vådgrebet altså stor betydning for din sikkerhed – især i regnvejr eller under nødbremsning. Et dæk i høj klasse kan hjælpe dig med at stoppe hurtigere og mere sikkert.
Bremselængden i det daglige!
Når man vænner sig til at køre med de dæk man har på, oplever man ikke altid stor forskel på mærkningerne. Det er fordi de mærkninger, der er angivet ikke er for en langsom kontrolleret opbremsning.
Forskellen er tiltænkt en nødopbremsning, hvor bremsen trædes helt i bund. Det er her at et dæk med mærkning A kan redde liv, frem for et dæk med mærkning E. Dækket sørger her for at bilen kommer til komplet standsning med op til flere billængder.
Der er selvfølgelig også forskel på om du kører på en let våd vej eller en vej med akvaplaning. Frem for alt skal man du uanset hvad, prøve at bestræbe sig på, at købe det dæk med bedste mærkning.
Husk også at jo mere slidt dit dæk er, jo mindre lever dækket op til den værdi det har på mærkningen. Dæk der har under 3 mm mønster, bør man skifte ud med nye.
Læs her også om hvor meget vejgreb du har i forhold til mønster dybde - TRYK HER. |
Dækstøj og EU-mærkningen – forstå betydningen af A til C (de 3 lydbølger)
Dækstøj på EU-mærkatet angiver, hvor meget støj dækket afgiver til omgivelserne – altså den udvendige rullestøj, målt i decibel (dB). Støjniveauet vurderes i tre klasser: A, B og C, hvor A er mest støjsvag og C er mest støjende. Dette vises også med 1, 2 eller 3 sorte lydbølger på mærkatet:
- A (1 bølge): Dækket er støjsvagt og ligger mindst 3 dB under EU’s grænseværdi.
- B (2 bølger): Dækket overholder EU’s grænseværdi.
- C (3 bølger): Dækket overstiger grænseværdien og må ikke markedsføres i EU efter 2016.
Selvom 3 decibel måske ikke lyder af meget, svarer en forskel på 3 dB til en fordobling af støjniveauet opfattet af det menneskelige øre. Derfor gør valget af et A-mærket dæk en mærkbar forskel – både for dig selv og for støjniveauet i trafikken. Der skal dertil dog siges at en fordobling af dæk støj fra f.eks. 68 dB til 71 dB ikke er nær så markant som en forskel på f.eks. 100 dB - 103 dB. Lydstyrke er eksponentiel voksende, hvilket betyder fordobling bliver kraftigere og kraftigere jo højere du kommer op.
Hvad betyder dækkets dækstøj for dig inde i bilen ?
Langt de fleste moderne biler er utrolig godt lydisoleret. Det betyder også at du ikke hører meget motorstøj, dækstøj eller vindstøj i kabinen mere. Derfor er det nok mere sandsynligt at du ikke kan høre forskel på dæk der ligger fra 67 - 72 dB. Hvis du kan, kan det også være det pågældende dæk der skaber støj. Der er tilfælde hvor et bestemt dæk, med et bestemt mønster i en bestemt størrelser skaber resonans i en bestemt type bil. Chancen for at det sker er meget lille, men vi har oplevet problemet. Så det kan være flere faktorer der spiller ind.
Overordnet kan du altid gå efter et dæk med A eller B og regne med at det er så støjsvagt at du næsten ikke hører det.
Igen skal der også bemærkes at jo ældre og mere slidt dit dæk bliver, jo mere vil det larme. Et dæk der er nede på 3-4 mm mønsterdybde, vil larme mere end det gjorde da det var nyt. |
De resterende tegn på mærkatet - hvad betyder de ?
Der er et par tegn mere på mærkatet man lige skal være opmærksom på. Nogle af dem gælder dog kun for vinterdæk. Dem der her tænkes på er dem du finder i den lilla firkant på billedet.
Snegreb ( bjerget med et snefnug inde i bjerget )
Hvis dækmærkatet har et snefnug-symbol (også kaldet 3PMSF-symbolet, Three Peak Mountain Snowflake), betyder det, at dækket er testet og godkendt til vinterkørsel i sne. Det opfylder specifikke EU-krav til trækkraft og bremseevne på snedækkede veje. Dette symbol sikrer, at dækket yder væsentligt bedre end almindelige sommer- eller helårsdæk under kolde og snefulde forhold. Dæk med snefnug-symbolet må officielt betegnes som vinterdæk i mange europæiske lande, hvor vinterdæk er påkrævet.
Isgreb ( trekant med et bjerg inde i trekanten )
Isgreb-symbolet viser, at dækket også er egnet til kørsel på isglatte veje og har gennemgået test, der dokumenterer dets grip og bremseevne på is. Denne mærkning er især relevant i lande med ekstreme vinterforhold, som Finland, Sverige og Norge. Det anvendes primært til nordiske vinterdæk, der er udviklet til kørsel på is og i meget lave temperaturer, og symboliserer det højeste niveau af vinteregenskaber et dæk kan have.
QR kode koden oppe i hjørnet
Oppe i højre hjørne af mærkatet er der en QR kode ( I den oragnge firkat på billedet ). Denne kan du scanne med dit kamera på din smartphone. Det fører så til et link omkring det pågældende dæk, hvor du på din telefon kan læse om dækkets mærkninger og værdier.
Det kan være med til, at du nemmere kan læse hvad dækket har af værdier. |
|